Ruteprofil, 8. etape af Tour de France 2019
Ruteprofil, 8. etape af Tour de France 2019

Vejrudsigten

Der loves sol, et par af tyve grader og lette briser i Massif Central og Saint-Etienne i morgen, så det bør ikke få den store betydning for dagens etape.

Taktisk tilgang:

Vi er nået til det ekstremt kuperede område Massif Central, hvor de kommende 2,5 etape vil udspille sig. I Massif Central går det altid op og ned, uden det bliver rigtig langt, men det kan sagtens blive meget stejlt, og vejene er ofte smalle og snor sig. Og dagens etape er ikke anderledes, det er en rigtig hård dag med mange stigninger.

I vores optakts-afsnit på podcast kan du høre meget mere om dagens rute og mulige scenarier enten via din podcast app, Spotify eller iTunes lige her.

Det hårde terræn gør det ekstremt svært at kontrollere etaperne, og derfor er det ofte også helt oplagte udbruds-dage i området. Selv de hold med hårdføre sprintere får svært ved at holde snor i et stærkt udbrud og vil måske hellere satse på at smide en mand eller to med. Der er flere ting, der taler for udbruddets muligheder. Bora har Buchmann og Konrad i klassementet, så der er ikke mange mand til at arbejde for Sagan. Måske både han og Matthews endda kunne finde på at gå med i et udbrud. Desuden har Trek Richie Porte i klassementet, så spørgsmålet er, hvor meget de vil arbejde for at forsvare den gule trøje til Ciccone. Skal Bora og Sunweb have hjælp kunne det være fra QuickStep, hvis en i udbruddet truer Alaphilippes mulighed for igen at iføre sig gult, hvilket vi tror, han vil gå efter på de her etaper, der passer suverænt til ham. Måske han endda selv vil forsøge at gå i udbrud, selvom det kan blive svært at få lov, fordi han har vist sig så stærkt kørende, også i bjergene.

Fordi det netop lugter af udbrud er det godt at have en stamme af sikre klassementspoint på dit hold, så du i hvert fald har god mulighed for at få point. Derfor anbefaler vi, at man har 3-5 ryttere, der er godt med i klassementet, alt efter, hvor meget du vil satse, og fylder resten af holdet op med gode udbrudskandidater.

Must haves:

Julian Alaphilippe 
Franskmanden er nr 2 i klassementet og vil helt sikkert gerne i gult igen i denne weekend på en eller anden vis. Derudover er han blandt etape-favoritterne begge dage, og der er både mulighed for at han vil gå i udbrud eller for at holdet vil hente mulige udbrud ind. Absolut must have og nok også dagen sikreste bud på en kaptajn.

George Bennet
Er godt placeret i klassementet og ekstremt billig. Han holder sig sandsynligvis i top 10 de kommende dage og forhåbenlig endnu højere. Derfor er han et sikkert must på så usikre etaper, og så er han i øvrigt holdkammerat til Wout van Aert, som kan gå i top 3 i en decimeret spurt.

De gode sats:

Dylan Teuns
Ligger ligesom Alaphillipe og Bennett godt til i klassementet og mister formentlig ikke de store pladser de kommende dage. Med ham Bennett og Alaphilippe har man en fornuftig klassementsstamme, der fortsat giver god luft i budgettet. Han er dog lidt pebret, men klart værd at overveje.

Gulio Ciccone
Er ligesom Teuns lidt dyr, og derfor heller ikke et must, for vi frygter han mister den gule trøje allerede i dag. Men ud af top 5 ryger han nok ikke, så absolut en, man skal overveje, hvis man gerne vil spille sikkert.

Wout van Aert og Michael Matthews
De er begge oplagte kandidater til en decimeret spurt begge dage i denne weekend , hvis udbruddet hentes, og samtidig kan de begge sagtens finde på at gå med i et udbrud selv.

Maximillian Schachmann
Etapen passer ham rigtig godt, og da etapen formentlig bliver for hård at kontrollere for Bora, så er det her et af de bedste bud på en etapesejr til Schachmann i år. Skulle Sagan overraskende holde hjem eller selv sidde med i udbruddet, så er der også mulighed for holdkammerat point.

Greg Van Avermaet og Rui Costa
Så er vi trådt ind i Avermaets foretrukne terræn, og denne etape er måske også belgierens bedste mulighed for en etapesejr i år. Det samme gælder Rui Costa. Vi forventer, at de vil gøre alt for at komme i udbrud.

Det billige fyld:

Der er i princippet 50 ryttere, som kan ende i dagens udbrud, og det er ekstremt svært at forudsige, hvem, der rammer rigtigt. herunder er vores bedste bud på relativt billige udbrudskandidater.

Benoot
Wellens
Mohoric
Bettiol (kan også gøre det godt i spurt i decimeret felt)
Stuyven (kan også gøre det godt i spurt i decimeret felt)
De Marchi
Kragh Andersen
Fraile
Alexey Lutsenko (kan også gøre det godt i spurt i decimeret felt, er dog måske for godt med i klassement til udbrud)
Jesus Herrada
De Gendt
Valgren
Würtz
Xandro Meurisse (kan også gøre det godt i spurt i decimeret felt, men er måske lidt for godt med i klassementet, til at han får lov til udbrud)

Dagens Jokere:

Peter Sagan
Man kan aldrig udelukke Sagan, så har man ham allerede på holdet, så skal man beholde ham, for dagene efter denne er der gode muligheder for point. Og det er slet ikke umuligt at han overrasker med et udbrud i dag eller får hevet sejren hjem på anden vis. Det er kun prisen, der afskrækker os lidt.

Held og lykke!

Tilbage til forsiden