Helt som forventet så fik vi en klassisk massespurt i dag – dog med sjældent sete voldsomme mængder regn. Det påvirkede muligvis nogle af rytterne og mest overraskende var nok Viviani’s lettere opgivende attitude i sprinten, hvor åbenbart kun sejren var godt nok for ham. Det er en dyr lektie, når rytterne kun sprinter på vegne af egne ambitioner og altså ikke for de point, som os pseudomanagere går så usandsynligt meget op i. Det er normalt svært at spå om, men der kan altså være en pointe i at prioritere de sprintere, som faktisk går op i pointtrøjen, for dem ved man trods alt har tænkt sig at sprinte hele vejen til stregen.

Men nok om sprintere for nu er det blevet tid til 6. etape af årets Giro, som er en længere en af slagsen. Der skal samlet set køres 238km, når rytterne skal transportere sig selv på tværs af Italien fra Cassino i vest til San Giovanni Rotondo i øst.

Vejrudsigten

Regnen fortsætter lidt endnu – dog sandsynligvis ikke på niveau med i dag. Til gengæld er der flere steder også mulighed for sidevind, og det kan som altid enten betyder rigtig meget eller slet intet for det endelige udfald.

Etapens udfald

For første gang i årets Giro kunne der formentlig være grobund for, at et stort og stærkt udbrud ville kunne holde hjem. Vi har endnu til gode at se holdene smide nogle dygtige nok ryttere afsted, men muligheden er der bestemt, da sprinterholdene har brug for en pause, da de her endegyldigt burde være uden for rækkevide af topplaceringerne. Roglic har heller ikke behov for at sætte sit hold på unødigt arbejde på så lang en etape.

Hvilke ryttere skal købes?

Derfor er der formentlig god fidus i at satse på udbrudskandidater – alt efter hvor meget man nu tør at gamble. Vil man spille den relativt sikkert, så er det naturligvis altid en god idé at holde på de sikre klassementspoint i folk som Roglic og Yates, men er man allerede håbløst bagud, så kan man lave et gevaldigt hop, hvis udbruddet skulle blive stort nok til, at man kunne ramme 4-6 ryttere i modsætning til de mere defensive managere. Behovet for sats er som altid på egen regning 🙂

Must haves:

Roglic (11,6)
Da der stadig er lang vej tilbage af Giroen og vi tror på egne evner i bjergene, så spiller vi som minimum defensivt med en enkelt mand, og anbefaler derfor den tidligere skihopper som en af dagens must haves. Han kan desuden holdes frem til 10. etape.
Ulissi (5) virker umiddelbart som en af de bedste bud på en vinder. Men hans flotte placering i klassementet betyder, at Roglic skal lade ham slippe afsted og potentielt også lade ham (eller andre) overtage føretrøjen. Det er ikke usandsynligt, at det sker, men skulle det slå fejl, så får han da trods alt lidt trøstepoint for sin gode placering i klassementet, og han kan endda holdes på holdet frem til og med 8. etape.

De satsede:

Andre gode sats på ryttere som ville have punchet til at kunne vinde etapen fra et udbrud kunne være folk som:
Madouas (3,5),
McCarthy (4,2)
Battaglin (4,9) (OBS: har været uheldig med styrt, så det er muligt, at han bliver for stort et sats til den pris)
Yates (11,3) kan ligesom Roglic være et fornuftigt sats, hvis man vil spille defensivt, og han kan ligesom Roglic holdes frem til 10. etape.

Bud på andre udbrudsryttere i prioriteret rækkefølge (værdi for pengene):

De Gendt (4,5)
Conti (4,3)
Cattaneo (3,5)
Masnada (3,4)
Ciccone (3,6) – der er ikke så mange bjergpoint på spil, men kan det få ham til at holde sig i ro?
Knox (3)
Brambilla (3,9)
Geoghegan Hart (4,1)
Oomen (5,9)
Bakelants (3,9)
Hamilton (4)
Gasparotto (3,9)
Gallopin (5)
Polanc (4,1)
Dunbar (3,4)
Vendrame (2,9)
Canola (3,5)

Tilbage til forsiden