Så fik vi drama for alle pengene, desværre ikke på den gode måde. Det voldsomme styrt kostede Dumoulin muligheden for samlet sejr, og mon ikke han snart dropper ud og satser helt på Touren. Styrtet skabte totalt kaos, hvilket dagens top 15 også afspejler. Vi ramte dog nogenlunde og er godt tilfredste med, at alle vores hold går frem.

Det er nu blevet tid til 5. etape af årets Giro, der køres fra gårsdagens målby Frascati til kystbyen Terracina mellem Rom og Napoli. Selvom etapen begynder med en del hårde bakker, så bør der ikke være udfordringer, som forhindrer den oplagte spurt efter den relativt korte distance på kun 140 kilometer.

Vejrudsigten

Der er gode muligheder for regn store dele af dagen og måske endda under hele etapen. Det kan naturligvis påvirke feltet, og frygten er naturligvis styrt. Især i finalen og positionskampen kan regnen blive farlig, også for ens kandidater til top 15, men i det mindste er der ingen skarpe sving de sidste 1,5 kilometer.

Etapens udfald

Som sagt skal meget gå galt, hvis det ikke skal ende med en klassisk, hurtigt massespurt. Et stærkt udbrud kan komme afsted i den hårde start, og den korte distance kan øge udbruddets chancer, hvis der sidder nogle gode motorer. Meeeen, det lugter langt væk af massespurt. Der er heller ingen store udfordringer til slut, da de sidste næste 1,5 kilometer går lige ud på flade, brede veje.

Hvilke ryttere skal købes?

Det gælder om at sætte så stærkt et hold til en massespurt som muligt. Spiller man konservativt tager man en enkelt eller to holdkammerater til fx Viviani og Ackermann, eller måske endnu bedre så beholder man Roglic, hvis man allerede har ham. Han skal nemlig ind dagen efter, hvor det lugter af udbrud. Går man aggressivt til værks og vil satse, så går man efter at ramme 8 ryttere i top 15, hvilket udløser en markant større etapebonus end 7 i top 15. Det er en af løbets bedste muligheder for at ramme 8. Har man to hold, der er godt med, er det oplagt at gå med en af hver. For at det skal kunne betale sig at skifte Roglic ud og ind, skal man gerne ramme de 8 i top 15, og manden, man skifter ind, skal mindst køre i top 3.

Must haves:

Ackermann (9,3) – Efter vores mening manden med den højeste topfart i feltet og en af verdens bedste lead Out-mænd i Selig. Kun en for tidlig begyndt spurt i hård modvind gjorde, at han ikke fik sin 2. sejr på 3. etape. Godt bud på kaptajn, da han også er i pointtrøjen.

Viviani (11,2) – Han må være ekstremt sulten, og vi tror på, at den sejr snart må komme, men Gaviria er tæt på.

De satsede:

Fernando Gaviria (11,1) – Vil savne Molano i sit tog, der dog stadig er stærkt
Caleb Ewan (9)
Arnaud Demare (8,6)
Her må man bruge sin mavefornemmelse. Gaviria vandt på baggrund af hård modvind og deklassering på 2. etape, og vi har stadig ikke set ham have topfarten til at slå Ackermann og Viviani i en klassisk spurt, men det kan hurtigt komme, for normalt er han hurtigere end Viviani, så det er meget tæt i toppen. Ewan og Demare bør ikke være hurtige nok til at kæmpe med de tre andre, men kan overraske på dagen.

Resterende sprintere i prioriteret rækkefølge (værdi for pengene):

Moschetti (3,6)
Cimolai (4,7)
Belletti (4,6)
Mareczko (6,6)
Nizzolo (7,1)
Modolo (6)
Lonardi (3,7)
Haller (3,5)
Simion (2,4) – styrtede på 3. etape, så status er usikker

Tilbage til forsiden