Etapeprofilen til 3. etape af Tour de France 2019.
Etapeprofilen til 3. etape af Tour de France 2019.

Vejrudsigten

Vejret bør ikke spille en rolle, da det lover sol og over 20 grader hele dagen samt minimal vind.

Taktisk tilgang:

Der er mange mulige scenarier på dagens etape, men det mest oplagte er en decimeret spurt, og alt andet lige bliver det sandsynligvis blandt mere eller mindre klatrestærke puncheur-typer. Generelt så er det klogt at beholde folk, du allerede har, som er godt med i klassementet, og som ikke er i stor risiko for at smide tid i morgen, så de kan give klassementspoint, herunder fx. Bernal og Kruijswijk.

Hvis du vil vide mere om ruten og dagens mulige scenarier, så husk at lyt til vores optakt på Spotify, iTunes i din Podcast-app eller lige her

Must haves:

Mike Teunissen – Han har nu hele 30 sekunder ned til en mand, der ikke er holdkammerat, og spørgsmålet er, hvor meget holdet tror på, han kan køre med om sejren på 3. etape. Den er en hård og stejl afslutning, men han er i flyvende form, så intet er umuligt. Er den for hård, så vil han formentlig forsat være fint med i klassementet, og der er mulig etapebonus fra Van Aert. Et must til prisen.

Julian Alaphilippe – Han har uden tvivl sat stort fedt kryds ud for denne etape, og med et delmål, der hedder gul trøje i den første uge, er det den mest oplagte mulighed for franskmanden.

De gode sats:

Peter Sagan – Er helt sikkert en af dagens storfavoritter, men vi er spændt på, om den bliver kørt så hård, at han ikke kan vinde. Til prisen er han derfor ikke et must, men absolut et godt bud på dagens vinder. Har man ham, skal man helt sikkert beholde ham.

Wout Van Aert – Ville vi normalt til prisen se som en spændende outsider til sejren, men med holdkammerat Teunissen i gult er det svært at sige, hvad Van Aert får lov til. Han er dog nr. 2 i klassementet og har derfor gode muligheder for klassementspoint, og hvis det bliver for hård for Teunissen, kan Van Aert måske gå i gult, hvilket retfærdiggør hans pris.

Michael Matthews og Greg Van Avermaet er de umiddelbart stærkeste outsiders til sejren, mens Matteo Trentin, Adam Yates, Sonny Colbrelli er gode bud på en mulig podieplacering.

Det billige fyld:

Alberto Bettiol (En meget billig og stærkt kørende outsider til sejren)
Tim Wellens (Outsider til etapen)
Gianni Moscon (Godt placeret i klassementet)
Kasper Asgreen (Holdkammerat til Alaphilippe)
Michael Woods (Outsider, hvis etapen køres meget hård)
Guillaume Martin – (mulig top 10)

Dagens Joker:

Alejandro Valverde – man skal aldrig afskrive den aldrende verdensmester på en sådan etape, men prisen er høj, og derfor er han dagens store joker.

Tilbage til forsiden