Udbruddet fik lov at holde på 17. etape og endte faktisk også med at tage hele den pointgivende top 15 og mere til med Nans Peters i spidsen . Endnu engang fik vi også set styrkeforholdet mellem favoritterne, og man må bare konkludere, at Movistar virkelig er godt kørende og faktisk efterhånden kommer tættere og tættere på et luksusproblem.

Vejrudsigten

Endelig er regnen formentlig ved at være ude af årets Giro. Det bliver til gengæld nok nærmere vinden, som kan komme til at spille en rolle. Der er modvind det meste af dagen, og det kan få en stor effekt på, hvordan udfaldet bliver på sprinten. Er man ved at være mærket, så kan det altså være svært at fastholde sin typiske spurthastighed i en hård vind.

Etapens udfald

Giroen har i år trodset de klassiske forventinger til, hvordan man skruer den typiske Grand Tour sammen. Derfor skal vi her på årets 18. etape faktisk se årets sidste topsprinteropgør. Men top er måske så meget sagt, da flere af løbets største sprintere er udgået på nuværende tidspunkt. Det bliver nemmere at få råd til dem alle, men spørgsmålet er også, hvor meget man reelt skal satse på 8 sprintere, når nu holdet allerede dagen efter skal skiftes tilbage til de dyre klassementsfolk.

Must haves:

Carapaz (9,5) og Nibali (11,3)
Bør i princippet nærmest kunne holdes resten af vejen til Verona. De kan meget vel gå hen og blive samlet 1’er og 2’er i løbet og giver dermed gode klassementspoint. Samtidig er de umiddelbart to af løbets i øjeblikket stærkeste kort i bjergene, og derfor skal de uanset hvad ind på holdet igen dagen derpå. Og nu hvor der er tyndet så meget ud i sprinterfeltet, så ved man aldrig om de med lidt held og tilfældighedernes spil kunne snige sig i en top 15 alligevel på etapen. Så hvis du allerede har dem på dit hold, hvorfor så overhovedet overveje at skifte?
Ackermann (10) og Demare (9,3)
Er med længder de to største favoritter i morgen, og hvis alt går efter planen, så bør de også blive henholdsvis nr. 1 og nr. 2 på dagens etape – dog forventer vi, at Ackermann trækker det længste strå, så han bør nok også have kaptajnhatten på.

De satsede:

Her kan man med fordel enten holde på flere klassementsfolk, hvis man vil køre defensivt, og det vil selvfølge være de resterende i toppen som f.eks. Landa (9) og Lopez (10,8) – ja og Roglic (13) har vi sprunget over, men han ser efterhånden for flad ud i bjergene til at kunne retfærdiggøre sin høje pris – omend han nok er god at holde frem til enkelstarten, så det er lidt et dilemma. Det skal siges, at vi anbefaler IKKE, at man indkøber disse typer til i morgen, så man må leve med de folk man allerede har på sit hold – hvis altså du tror på dem på de efterfølgende bjergetaper og evt. enkeltstarten, hvis man tør at tænke så langt.
Cimolai (4,6), Consonni (3,8) og Belletti (4,6)
Er umiddelbart de næste sprintere i rækken af favoritter, hvis man satser lidt mere offensivt på at ramme flere i top 15. Har man kun plads til tre ekstra sprintere ud over Ackermann og Demare, så er det altså de tre.

Sprintere i prioriteret rækkefølge (værdi for pengene):

Gibbons (3,3)
Senechal (3,3)
Simion (1,9)
Haller (3)
Lobato Del Valle (2,9)
Selig (3,8)
Van Der Sande (3,5)
Bennett (2,6)
Sabatini (3,3)
Cerny (2,4)
Cima (1,8)
Canola (3,1)

Held og lykke med jeres respektive hold i Girospillet!

Tilbage til forsiden