Et stort udbrud kom af sted på 8. etape, og som forventet skulle vinderen også findes her. Den burde have ligget til højrebenet for Aranburu, men grundet tåbelig kørsel, endte sejren i stedet for fødderne af Nikias Arndt. I morgen er der igen god mulighed for, at et udbrud kommer afsted og formentlig et udbrud, som i øvrigt også kunne indeholde kandidater til bjergtrøjen – for der er mange point på spil. Men det er en kort og eksplosiv etape, så når alt kommer til alt, så tror vi faktisk mest på, at det bliver en kamp blandt favoritterne.

Vejrudsigten

Vejrmæssigt bliver det formentlig ligeså udstadigt, som vi så på 8. etape. Vi kan derfor nok godt forvente flere byger, som grundet varmen kan ende ud med en tung omgang torden- og regnvejr, og så ved vi alle, hvor galt det kan gå på de glatte nedkørsler.

Taktisk tilgang

Du kan høre mere om ruten og de mulige scenarier for 9. etape i vores optaktsafsnit her eller via din foretrukne podcast-platform.

Med tanke på den efterfølgende hviledag, så bør der være en hel del ryttere, som er klar til at tømme tanken, og mest iøjnefaldende er nok favoritterne. Klassementsryttere er højt prissat i årets Vuelta, men anbefalingen herfra bliver alligevel at få råd til så mange, som muligt. Enten skal man gå med den helt dyre trio, Roglic, Valverde og Lopez, og fylde op med billigt fyld, eller også skal man beholde den ene af de 3, eller måske 2, som man tror mest på, og i stedet prioritere at ramme så mange i top 15, som overhovedet muligt.

Must haves

De 3 must haves bliver i dag de 3 kæmpe favoritter, som også meget vel kan ende med at køre i mål som henholdsvis 1, 2 og 3 i dag.
Der er naturligvis tale om Lopez, Roglic og Valverde.
Hvor mange af dem, man vil finde råd til, må være op til ens egen vurdering af nødvendighed og økonomi.

Gode sats

Poels og Geoghegan Hart er har vi efterhånden nævnt et par gange, og de har indtil nu skuffet dag efter dag. Det må tolkes, som om, at de har sparet kræfter til netop sådan en type etape som 9. etape. De er dog dyre, og det er ikke en garanti, at de kan holde favoritterne bag sig, eller om de i det hele taget kan komme afsted, så her skal man overveje om pengene er bedre brugt på klassementsfolk som Pogacar, Majka, Chaves, Latour, Nieve, Kelderman, Aru eller Bennett. Sidstnævnte kan i øvrigt få point for Roglic.

Billigt fyld:

Man kommer ikke udenom det billige fyld, uanset om man går med de 3 topfavoritter, eller om man fordeler det mere jævnt. Her er de bedste bud på enten udbrud eller ryttere, der på deres gode dage kan sidde med blandt favoritterne.

Daniel Martinez
Oscar Rodriquez
Rodriquez Martin
Amanuel Gebregzabier
Mark Padun
James Knox

Carl Hagen
Niklas Eg
Sepp Kuss
Francois Bidard

Antonio Pedrero
Mikel Bizkarra
Hermann Pernsteiner
Frankiny

Dagens joker:

Dylan Teuns viste forleden på fornemste vis, hvordan man ikke forsvarer en førertrøje, men spørgsmålet er om Nicolas Edet faktisk kan/har lyst? Han har 3 minutter og 1 sekund ned til Lopez og de resterende favoritter, og selvom etapen er vanvittigt hård, så vil vi ikke afvise, at han kan holde trøjen endnu en dag, og om ikke andet så er der knap 6 min, før han ryger ud af top 10.

Så skal det i øvrigt også nævnes, at har man brændt nallerne på De Gendt et par gange, så kan det altså stadig være værd at beholde ham lidt pga. den efterfølgende enkeltstart. Så overvej lige en ekstra gang, om du vil bruge gebyret på at smide ham af og på.

Tilbage til forsiden